Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Billeder

Urinprøve til dyrkning

Oprettet/godkendt af:

Proceduregruppen, marts 2019

 

Målgruppe:

SSH, SSA, SPL

Formål:

At urinprøven tages korrekt.
At urinprøven opbevares korrekt.

Definition af begreber:

Prøveglas med borsyre: prøvetagningsrør med borsyre. Gør at urinen kan holde sig 48 timer uden køl. Optrækningssprøjte med grønt låg.

 

Beskrivelse/Fremgangsmåde:

Remedier:

  • Uringlas fra lægen/apotek (helst med borsyre)
  • Rent bæger
  • Vaskeklude / vaskeservietter
  • Rene handsker
Uringlas fra lægen/apotek (helst med borsyre)

Urinprøve ved ikke kateterbærere:

  • Urinen skal have været i blæren min. 2 timer. 
  • Urinprøven tages aseptisk dvs. glasset må ikke røre ved andre flader.
  • Der udføres nedre hygiejne omkring urinrøret.
  • Kvinder: Prøven tages fra mens borgeren sidder på toilettet eller bækkenstolen med spredte ben, så skamlæberne bliver skilt ad. 
  •  Mænd: Træk forhuden tilbage og afvask.
  • Der lades en lille portion urin i toilettet.
  • Derefter opsamles urin i det rene bæger
  • Resten af urinen lades i toilettet. 
  •  Urinen trækkes/hældes op i prøveglasset – Husk navn og cpr.nummer.
  • Urinprøven normal prøveglas skal afleveres ved lægen inden 1-2 timer, hvis der går længere tid skal urinprøven på køl. 
  •  Urinprøve i borsyreglas (Rør med grønt låg): Der skal min 7 ml urin i røret, røret skal vendes x 5. Urinprøven kan holde sig optil 48 timer uden køl.

Urinprøve ved kateterbærere:

  • Der sættes en ny dagspose eller ventil på kateteret, derfra kan der tages urin fra til dyrkning.
    Tages urin fra en gammel dagspose eller ventil, er der for mange bakterier i.
  • Der skal skiftes kateter indenfor 24 timer efter behandlingsstart.

Referencer:

Mikrobiologisk afdeling Vejle Sygehus.

 

Specielle lokale forhold:

Rudbækshøj og Skovgade:

Urinprøven afleveres på postturen.Sygesikringsbevis påsættes med clips og retuneres samme dag og lægges i receptionen. Urinprøve lægges i køleskabet inden kl. 12.00. Der lægges besked i postbakke til pedel (gul seddel mrk. husk urinprøve.

Fænøsund:

Urinprøve lægges i køleskab på stævnen (sikre dig at at det er tændt). I køleskabet ligger der et skilt, som man placere i dueslaget på kontoret til post ud.

Fænøsundvænget:

Urinprøven lægges i køleskabet på østfløjen, i køleskabet ligger der et skilt, som man placere i dueslaget på kontoret til post ud.

Middelfart ude og Middelfart/Strib ude:


Fortrinsvis skal borgeren selv sørge for at få den afleveret. Hvis dette ikke er muligt, må personalet aflevere ved egen læge.

Kongshøjcenteret og Nr. Åby ude:

Personalet aflevere selv urinprøver i lægehuset. Har også en aftale med lægehuset i Nr. Åby, at de gerne undersøger for brugere af rehab, som har lægehus andetsteds.

Egebo:

Urinprøver til egen læge forsynes med en label med navn og cpr.
Ved ikke visiterede borger ringes der til Kørselskontoret på tlf. 88885101, for at bestille en transport.
Ved visiterede borger ringes der til Taxa Fyn på tlf. 64414055.

 

Gelsted:

Alle hverdage køre pedellen med dem, hvis hun er her og har mulighed for at køre. Der ringes til hende om opgaven og prøven lægges på hendes skrivebord. Er pedellen ikke på arbejde skiftes personalet eller pårørende. Er det ikke muligt, ringes der til kørselskontoret.

Ejby ude:

Hver mandag og torsdag kan prøven afleveres i den blå plastkasse på pedellens kontor, inden kl. 11.00, så vil pedellen køre til lægehuset med disse. Hvis det ikke er muligt at aflevere en prøve en af disse dage gøres følgende: ugens resterende dage, ringes til kørselskontoret( de vil være her inden for en time, og de vil så bringe prøven til egen læge.Kørselskontoret: tlf. 8888 5101. Husk navn, cpr. nr på glasset, samt seddel med lægens navn og adresse omkring glasset.

 

Revideres af:

Proceduregruppen, april 2020

 

 

 

 

 

Sidst opdateret af Karina Kilde
08. december 2020