Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Billeder

Kateter, pleje af permanet kateter

Oprettet af:

Dorthe Lomholt

Godkendt af:

Proceduregruppen

 

 

Målgruppe:

SPL, SSA efter oplæring hos mandlig borger

 

 

Formål:

  • At sikre at det permanente kateter skiftes korrekt.
  • At undgå skader eller komplikationer ved anlæggelse af permanent kateter.
  • At kateter skiftes indenfor 24 timer efter opstart af antibiotikabehandling for UVI.

Definition af begreber:

  • AD/fast kateter: Fast kateter der ligger max 12 uger, der skal være en lægelig indikation.
  • Tiemann kateter: Kateter med buet spids der lægges, hvis den mandlige borger har forstørret prostata. Se kateteranlæggelse.
  • Aseptisk teknik: Der anvendes sterilt udstyr, inkl. sterile handsker og evt. steril kittel. Man opretholder sterilitet under hele proceduren ved at etablere et sterilt felt, hvor man lægger sterile materialer, uden at de bliver forurenede. Det sterile felt opretholdes ved, at man aldrig krydser det med ikke sterilt udstyr.
  • Lidocaingel/xylocaingel: Der må ikke bruges gel med klorhexidin til bedøvelse (Cathjell), derfor er det fjernet fra depotet og bevillingen, ønsker borgeren bedøvelsesgel, kan der købes xylocaingel på apoteket.

 

Beskrivelse/fremgangsmåden:

Rekvisitter:

  • Færdigpakket skiftesæt: 2 x afdækningsstykke, 1 pusbækken, 1 x 150 ml skål, 5 stk svabs, 4 x latex handsker, 30 ml Nacl, 1 sprøjte 20 ml tom, 1 x10 ml sterilt vand, 1 x 10 ml glycerinsprøjte med 10% glycerinopløsning, 1 x pincet, 10 ml katetergel.
  • Kateter, affaldspose, kateterpose eller ventil, rene handsker.
    Borgeren informeres og lejres på ryggen.

Kateterfjernelse:

  • Håndhygiejne og engangshandsker.
  • Det sterile skiftesæt pakkes ud.
  • Ballonen på det gamle kateter tømmes med den tomme 10 ml sprøjte, lad sprøjten blive siddende i kateteret uden stempel, når det tages ud, for at undgå luft i ballonen under udtrækning.

Kateteranlæggelse på mænd:

  • I tilfælde af synlig forurening udføres nedre hygiejne.
  • Der udføres aseptisk teknik '
  • Afdækningsstykket lægges mellem borgerens ben og op under sædepartiet.
  • Kateteret pakkes ud af den yderste indpakning, der påsættes urinpose eller ventil uden at røre ved kateteret, det lægges på det sterile afdækningsstykke, uden at pose/ventil røre.
  • Sterile handsker tages på
  • NaCl hældes over gazesvaps.
  • Forhuden trækkes tilbage og holdes lodret, der vaskes med gazesvaps og pincet fra urinrør og ud af, et strøg pr. gazesvaps.
  • 10 ml katetergel installeres i urinrør.
  • Der kan udføres handskeskift ved forurening.
  • Penis holdes opad og strækkes ud med et let træk. Hele kateteret indføres med et jævnt sejt tryk, til der kommer urin. Manglende urin kan skyldes tilstopning pga gel, det kan kontrolleres med host eller tryk på blæren.
  • Der holdes ved kateteret mens der indføres 5-10 ml glycerin 10 % i ballonen. Kateteret trækkes forsigtig frem til der mærkes modstand.
  • Forhuden sættes på plads.
  • Kateteret fikseres med fikseringstape op ad abdomen i en blød bue. Posen placeres 50 cm under blæreniveau.
  • Der afsluttes med oprydning og håndhygiejne.
  • Der skal altid dokumenteres i indsatsområde mht. dato, kateterstørrelse og mængden af glycerin i ballon.
  • Tiemann-kateter: spidsen vender nedad mens kateteret føres ca. 4 cm op i penis, derefter drejes kateteret, så spidsen vender opad resten af vejen ind i kateteret.

Kateteranlæggelse på kvinder:

 

  • I tilfælde af synlig forurening udføres nedre hygiejne.
  • Der udføres aseptisk teknik
  • Det sterile skiftesæt pakkes ud.
  • Afdækningsstykket lægges mellem borgerens ben og op under sædepartiet.
  • Kateteret pakkes ud af den yderste indpakning, der påsættes urinpose eller ventil uden at røre ved kateteret, det lægges på det sterile afdækningsstykke, uden at pose/ventil røre.
  • Sterile handsker tages på
  • NaCl hældes over gazesvaps.
  • Skamlæberne adskilles og afvaskes med gazesvaps og pincet. Foregår i retning fra urinrør mod anus og kun et strøg pr. gazesvaps.
  • 3-5 ml katetergel installeres i urinrør.
  • Der kan udføres handskeskift ved forurening.
  • Kateter føres ca. 8 cm op i urinrøret, til der kommer urin.
  • Der holdes ved kateteret, mens der indføres 5 ml. glycerin 10 % i ballonen. Kateteret trækkes forsigtigt frem, til der mærkes modstand.
  • Kateterslangen fikseres med fikseringstape opadtil på abdomen i en blød bue. Posen placeres 50 cm under blæreniveau.
  • Der afsluttes med oprydning og håndhygiejne.

 

Observationer:

Udseende af det gamle kateter (belægninger, inkrustationer). Indførsel via falsk kanal i prostata (via falsa). Blødning. Kalkaflejringer, der danner blæresten. Blærespasmer, kan forsøges afhjælpes ved mindre vand i ballon. Urinsivning fra KAD, årsag: blærespasmer, displacering i urinrør, kateterstop. kateterstop.

 

 

Referencer:

Nationale infektionshygiejniske retningslinier:
https://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20-%20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Urinvejsinfektion.ashx 

Specielle lokale forhold:

Kontinensinstruktør via nexus eller 88884617

 

 

Revideres af :

Kontinensansvarlig, august 2020




Sidst opdateret af Karina Kilde
08. december 2020