Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo
Billeder

Håndtering af udbrud af smitsomme sygdomme herunder håndtering af hjemmekarantæne og hjemmeisolation

Oprettet af:
Proceduregruppen marts 2020
Godkendt af:
Social- og Sundhedsforvaltningens chefgruppe marts 2020.

 

Målgruppe:
Alle ansatte i kommunen der varetager borgerrettede opgaver efter Serviceloven og/eller Sundhedsloven.

 

Formål:
At sikre at praktiske ydelser, pleje og behandling af borgere med udbrud af smitsomme sygdomme samt i forbindelse med varetagelse af hjemmeisolation/hjemmekarantæne varetages i overensstemmelse med de nationale infektionshygiejniske retningslinjer, således at der ved afbrydelse af smittekæden undgås spredning af infektionssygdomme.

Definition af begreber:
Hjemmekarantæne:
Generelt:
Kan kun iværksættes ved Sundhedsministerens godkendelse af anvendelse af Epidemiloven, som de regionale Epidemikommissioner for at undgå spredning af alment farlige sygdomme kan håndhæve for at pålægge borgerne hjemmekarantæne.
Aktuelt:
Kan indtil videre kun tages frivilligt i anvendelse overfor raske borgere, som har været i nær kontakt til borgere med bekræftet Corona-virusinfektion (COVID-19). Konkret form afgøres og aftales af behandlingsansvarlig sygehusafdeling (infektionsmedicinsk afd, OUH).

Hjemmeisolation:
Generelt:

Kan kun iværksættes ved Sundhedsministerens godkendelse af anvendelse af Epidemiloven, som de regionale Epidemikommissioner for at undgå spredning af alment farlige sygdomme kan håndhæve for at pålægge borgerne hjemmeisolation.
Aktuelt:
Kan indtil videre kun tages frivilligt i anvendelse hos borgere med påvist Corona-virusinfektion (COVID-19) eller hos borgere under udredning for dette. Iværksættes og opfølges af behandlingsansvarlige sygehusafdeling (infektionsmedicinsk afd, OUH).

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer:
Retningslinjer udgivet af Statens Serum Institut, omhandlende forholdsregler ved infektioner og bærertilstande i sundhedssektoren.
Indeholder generelle infektionshygiejniske retningslinjer der dækker kontakt- og blodbåren smitterisiko uanset kendskab til borgerens smittestatus. Gælder for alle behandlings- og undersøgelsessituationer for alle borgere/patienter. De generelle infektionshygiejniske retningslinjer SKAL altid overholdes ved enhver borger-/patientkontakt.

Indeholder desuden supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der tages i anvendelse ved dråbe- og luftbåren smitte og dermed behov for øget brug af værnemidler, skærpet rengøring/hygiejne mm, håndtering af redskaber, affald mm. Anvendes i konkrete sygdoms-/udbrudstilfælde.
De supplerende infektionshygiejniske retningslinjer SKAL altid overholdes ved udbrud af konkrete sygdomme.

 

Smittekæden:
Model der illustrerer hvordan en mikroorganisme kan forårsage infektion, spredes og smitte andre.
Kræver at følgende betingelser er til stede:

  • Mikroorganismer (kan både være borgerens egne og tilført udefra)
  • Reservoir (raske eller syge borgere, organisk materiale, mad, vand)
  • Smitteudgang (hvor mikroorgansimerne forlader deres reservoir/vært – slimhinder, hud, sekreter, blod)
  • Smittevej (kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren)
  • Smitteindgang (stedet hvor mikroorganismen kommer ind i næste vært – brudt hud, slimhinder)
  • Smittemodtager (en person hvis immunforsvar ikke er i stand til at bekæmpe mikroorgansimen hvorved infektion opstår)


Afbrydelse af smittekæden:
Består i altid at anvende korrekte værnemidler og korrekt hygiejne ved enhver borgerkontakt uanset kendskabet til borgerens infektions- og smittestatus. Desuden ved borger med kendt smitsom sygdom at supplere med øvrige hygiejniske tiltag/værnemidler ift den specifikke infektion/sygdom.
Fokus er på at undgå smitte via smitteudgange, at beskytte sig mod smitteveje, at sikre arbejdsgange der gør at hverken en selv, kolleger eller andre borgere bliver smitteindgange og at der dermed ikke optræder smittemodtagere.

Beskrivelse/femgangsmåden:         
Ved udbrud af smitsomme sygdomme herunder ved pleje og praktisk bistand hos borger i hjemmekarantæne og hjemmeisolation, anvendes både generelle og supplerende forholdsregler.
Håndtering af supplerende forholdsregler skal følge den nationale retningslinje fra Staten Serum Institut og man skal derfor slå den konkrete sygdom op i retningslinjen om supplerende forholdsregler.

Håndtering af smitsom sygdom må ikke resultere i forsinkelse af sundhedslovsydelser, således at borgerens grundsygdom eller almentilstand forværres.

Den enkelte borger der har udbrud af en smitsom sygdom, skal informeres om den sundhedsfaglige håndtering af sygdommen og om følgerne af dette. Borgeren kan ikke pålægges nogen form for karantæne- eller isolationsforanstaltninger fra kommunens side, men skal opfordres til i videst mulige omfang at samarbejde omkring håndteringen af sygdommen.

Ved udbrud af smitsomme sygdomme bør det pågående vurderes, hvorvidt det er muligt at begrænse antallet af medarbejdere der har kontakt til den smittede borger.
Desuden bør det vurderes om det er muligt at begrænse disse medarbejderes kontakt til øvrigt raske borgere, således at så få som muligt leverer ydelser til smittede borgere.
Det bør desuden vurderes, om der er andre funktioner disse medarbejdere ikke bør varetage og om der er steder, disse medarbejdere ikke bør færdes (eks depoter, køkkener mm).

I forhold til evt opsporing af smittede medarbejdere og deres netværk til brug for iværksættelse af hjemmekarantæne/-isolation, kan Nexus-kørelisterne bruges som log over medarbejdere involveret i service- og sundhedsopgaver hos smittede borgere. På enheder uden kørelister må der føres log på anden vis.

Håndhygiejne skal udføres

  • Før og efter alle pleje-, behandlings- og undersøgelsesopgaver hos alle borgere
  • Før og efter kontakt med slimhinder og brudt hud (sår, katetre, dræn, sonder)
  • Før sterile og invasive procedurer
  • Før håndtering af rent, desinficeret eller sterilt udstyr
  • Før måltider og håndtering af fødevarer
  • Mellem uren og ren opgave hos borgeren
  • Ved kontakt med forurenede genstande, overflader og udstyr
  • Efter aftagning af personlige værnemidler (handsker, overtrækskittel, maske mm)

Håndhygiejne kan udføres som

  • Desinfektion med 70-85 v/v ethanol ved synligt rene og tørre fingre, hænder, håndled og evt underarme.
  • Håndvask ved synligt forurenede og våde fingre, hænder, håndled og evt underarme
  • Altid håndvask efter brug af handsker og øvrige værnemidler
  • Håndvask skal efterfølges af desinfektion.

Arbejdsdragt

  • Skal bæres ved alle borgerrettede kontakter og ydelser/indsatser.
  • Er ikke et personligt værnemiddel og beskytter ikke mod væsker, stænk og sprøjt.
  • Arbejdsdragten SKAL beskyttes af personlige værnemidler ved udførelse af praktiske og plejeopgaver ved borgere med udbrud af smitsomme sygdomme

Handsker skal uanset smittevej benyttes ved eks:

  • anlæggelse af urinvejskateter
  • sengebad, brusebad, nedre toilette, bleskift, håndtering af urinposer/kolber mm
  • sårbehandling/sårpleje/forbindsskift
  • tandbørstning og øvrig mundpleje
  • håndtering af urene/forurenede tekstiler
  • håndtering af enhver form for affald
  • håndtering af udskillelser af enhver art
  • sekretsugning/trachealsugning/respiratorbehandling
  • håndtering af mad/fødevarer/ernæring/sondeernæring
  • håndtering af intravenøse adgange og medicin/væske/ernæring heri
  • kontakt med inventar, udstyr og overflader
  • hvis der håndteres flere procedurer hos samme borger, skiftes handskerne mellem hver procedure.
  • handskerne skiftes hvis de beskadiges/perforeres
  • husk håndhygiejne i form af både håndvask og desinfektion efter brug af handsker.

Engangsovertrækskittel med lange ærmer skal uanset smittevej anvendes ved

  • Enhver kontakt med borger/patient og udstyr/inventar
  • Der skal efter aftagning af engangsovertrækskittel udføres håndhygiejne med håndvask og desinfektion

Kirurgisk maske type II skal anvendes ved

  • risiko for stænk eller sprøjt af blod, sekreter og ekskreter til næse og mund uanset borgerens smittestatus
  • Risiko for dråbesmitte skal kirurgisk maske anvendes ved opgaver indenfor en radius af 1 meter fra borgeren og under udførelsen af enhver opgave indenfor denne radius Der skal efter aftagning af kirurgisk maske udføres håndhygiejne med håndvask og desinfektion

Beskyttelsesbriller eller visir skal anvendes ved

  • Risiko for stænk eller sprøjt til øjnene med blod, sekreter og ekskreter uanset borgerens smittestatus
  • Risiko for dråbesmitte skal beskyttelsesbriller/visir anvendes ved opgaver indenfor en radius af 1 meter fra borgeren og under udførelsen af enhver opgave indenfor denne radius.
  • Kirurgisk maske SKAL anvendes sammen med beskyttelsesbriller/visir
  • Der skal efter aftagning af beskyttelsesbriller/visir udføres håndhygiejne med håndvask og desinfektion

Skoovertræk skal anvendes ved

  • Enhver kontakt og ved varetagelse af enhver opgave hos borger i dennes eget hjem
  • Der skal efter aftagning af skoovertræk udføres håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion

Åndedrætsværn af klassen FFP3 skal anvendes ved

  • Risiko for luftbåren smitte
  • Aerosoldannede procedurer som eks trachealsugning, sugning i tracheostomi mm
  • Bemærk: åndedrætsværn må kun benyttes i sammenlagt 3 timer pr vagt

Affald:

  • Bortskaffes som dagrenovation.

Referencer:
Statens Serum Institut 2017: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer; Om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne 1 udgave.

Statens Serum Institut 2019: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer; Om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Central Enhed for Infektionshygiejne 5.1 udgave.

Bekendtgørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (Epidemiloven). LBK nr 1026 af 01/10/2019.



Sidst opdateret af Karina Kilde
18. august 2021